tirsdag den 3. april 2012

Påskeferie

Påsken står for døren. For mig er det lig med at komme i kirken. Eller tage over til mine forældre i deres sommerhus. Denne påske bliver anderledes.
Pigerne er hos Ulrik, Lasse arbejder, mine forældre er traditionen tro i sommerhus. Jeg har ferie helt for mig selv. Jeg kan nyde stilheden. Jeg kan sove længe, jeg kan løbe en tur.

Når jeg går ind i stuen fyldes jeg med glæde og forventning. I den ene side står den nye sofa. Vi fandt en sofa som kunne komme ind i lejligheden. Til den anden side står "forventningen".. Første del sf Lasses flyttelæs står allerede i stuen. Og venter med længsel på at blive pakket ud. Vores køkken bugner af ting. Skal man have 4 ens skeer til at øse mad op med ??? Hvad skal blive, hvad skal gå?

Påsken i år betyder starten på noget nyt. Jeg er ikke længere enlig mor på papirerne til kommunen. Jeg bliver samboende med min kæreste. Det havde jeg ikke troet hvis du havde spurgt mig for 2 år siden.
Men det nye liv er startet, og det gør godt helt ned i maven og jeg får et smil på læben når jeg tænker på det....

Ha en dejlig dag
B <3




1 kommentar:

  1. Det er spændende med den nye start. Grydeskeer kan man ikke få for mange af:-)

    SvarSlet